Superligaen

Superligaens første 9 runder.

September 19, 2017

De første 9 runder i den danske superliga er spillet, og indtil videre kan alle slå hinanden og det har været en mærkelig start på ligaen. Ikke kun pga at Fc Nordsjælland føre ligaen efter at have solgt spillere som Ingvartsen og Maxsø, men også fordi et hold som FCK ikke ligger i top 3.

Jeg er selv tilfreds som Fc Midtjylland fan indtil videre i denne sæson, en flot tredjeplads med 3 point op til Fc Nordsjælland, og efter en 5-1 sejre over Hobro (som enda ligger på 2. pladsen) på hjemmebane viser vi at vi vil spille med om guldet i år. Og jeg tror godt at FCM kan vinde guld i år, vores 2 angribere Alexander Sørloth og Paul Onuachu score mål på stribe, og en spiller som Rasmus Nissen nok den mest offensive back i Danmark som også score mål.

Nu tager jeg så også hatten af for et hold som Hobro og Fc Nordsjælland, at de kan vinde så mange kampe uden at have de helt store profiler er ufatteligt.

Også et hold som FCK syntes jeg har klaret sig godt, de har solgt stort set hele deres hold, og især tab som Cornelius og Ludwig Augustinsson har taget meget styrke fra det stærke FCK hold fra sidste år, men at de så har købt mange spillere og formået at spille dem sammen på kort tid, syntes jeg er godt klaret.

 

Uncategorized

på fodboldbanen og lægterne

August 24, 2017

Skal man være på idet man træder ud på fodboldbanen, selv mod de små hold i en liga eller pokal kamp? svaret er ja, man skal altid give 110% af sig selv i en kamp og altid kæmpe for holdet.

Det er hårdt at være på hele tiden, det ved jeg selv nu hvor jeg er startet på efterskole, men det er godt for så keder man sig ikke, og hvis man går ind til en fodboldkamp og ikke er helt klar og vil ikke give sig 110% skal man ikke starte inde, eller slet ikke spille.

Nu har jeg aldrig selv spillet en kamp med en masse tilskuere, men jeg tror at selvom man ikke er 110% klar så idet man går ind på banen og ser alle de tilskuere som er der og bakker en og holdet op, for man en masse selvtillid og så yder man det man kan, men taber man og spiller dårligt bliver oplevelsen en helt anden. Jeg ved at det er hårdt at spille prof fodbold men man skal kunne yde og være på hele tiden, ellers er det ikke det man skal leve af.

Hvis du ikke er på når du spiller bliver fansene skuffet, det ved jeg fordi jeg selv er på lægterne til næsten hver FCM kamp, og synger med på alle sangene og klapper af holdet og spillerne. Som den 12 mand skal man også være på igennem hele kampen så holdet ikke føler at selvom de måske er i en dårlig stime at fansene er med dem uanset hvad.

 

Uncategorized

Hvem er jeg?

August 22, 2017

Jeg er en 16 årige dreng som hedder Jakob og jeg er meget interesseret for fodbold, og vil derfor skrive en blog om fodbolden. Jeg er stor fan af  Fc Midtjylland, Fc Barcelona, Liverpool og det tyske hold Borussia Dortmund.

Jeg er en stor fodboldfan og derfor skal denne blog handle om fodbold. Jeg kommer til at skrive mest om de store ligaer i verden, ligaer som La Liga, Premier League, Bundesligaen og lidt om de store kampe i Serie A og Ligue 1.

Der kommer også en masse med den danske superliga og lidt med DBU pokalen.